Årets gang og ansvarsfordeling omkring mål og strategi.

Bestyrelsen
• Ved årets sidste bestyrelsesmøde foretages en samlet evaluering af det forgangne års
målopfyldelse.
• Ved årets sidste bestyrelsesmøde foretages desuden en analyse ud fra SWOT modellen.
• På baggrund af denne analyse samt Jobkonsortiets mission, vision og værdier
fastlægges det kommende års målsætninger.
I forhold til hver enkelt målsætning udpeges en overordnet ansvarlig i bestyrelsen.
• Ved hvert bestyrelsesmøde året igennem fremlægger den enkelte ansvarlige hvordan
det går med at nå målet.
• Desuden vurderes på hvert bestyrelsesmøde om der er målsætninger, som skal ændres
fordi vilkårene er ændret eller der eventuelt skal sættes indsats i værk på nye områder,
som ikke kunne forudses ved årets begyndelse.
Formanden
• Er overordnet ansvarlig for hele organisationens drift og resultater og dermed også for
den løbende opfølgning på, at Jobkonsortiets mål og strategi udmøntes som planlagt
• Kan træffe alle overordnede beslutninger under ansvar overfor bestyrelsen
• Sikrer, at der er fornøden kommunikation mellem Jobkonsortiets forskellige ad hoc
arbejdsgrupper, som måtte arbejde med delelementer af målområderne
• Rapporterer ved hvert bestyrelsesmøde om organisationens virke i relation til de
fastlagte mål og strategier
• Udarbejder oplæg til bestyrelsen omkring fremtidig mål og strategi, herunder løbende
forslag til justeringer
Koordinator
På baggrund af klart udstukne rammer og målsætninger fra bestyrelsens side er det
koordinators opgave at arbejde med udmøntningen af målsætningerne indenfor:
• Fundraising
• opsøgende virksomhed i forhold til nationale licitationer herunder tilbudsgivning
• opsøgende virksomhed i forhold til at etablere relevante kontakter til
enkeltpersoner, foreninger og andre instanser, som kan bidrage til at fremme
konsortiets interesser. – Der skal i hvert enkelt tilfælde aftales et klart defineret
mål med at opnå kontakten.
• erfaringsudveksling og fælles kompetenceudvikling for konsortiets personalestabe
• fælles arrangementer, tema-dage m.v. som henvender sig såvel udadtil som
indadtil
• koordinering af andre initiativer og aktiviteter som udstikkes af bestyrelsen
Koordinatoren refererer i det daglige virke til formanden.


www.JOBkonsortiet.dk